Langdistanceskydning - er det noget for dig?
Kunne du tænke dig at skyde med de lidt kraftigere våben?
Hvor der skydes udendørs i den friske luft og i en afslappet atmosfære.

Der er grundlæggende to forskellige slags skydninger på lange afstande:

Baneskydning hvor du skyder på faste skiver fra 200 eller 300 meters afstand. Det er en skydning som kræver præcision.

Eller

Terrænskydning hvor der skydes på forskellige skivetegninger, fra forskellige afstande og forskellig tid.
Det kræver selvfølgelig præcision, men også hurtighed og evne til at bedømme afstande.

Afhængig af ambitionsniveau kan du deltage på foreningsniveau, men du kan også dygtiggøre dig til at deltage i de nationale konkurrencer.

Er du allerede skytte, og har du lyst til at være en del af langdistanceudvalget, eller give en hånd med ved stævner m.m., så er du velkommen.
Der er altid brug for en ekstra hånd.

Snak med din forening eller, hvis du ikke er medlem af en skytteforening endnu, så kontakt DGI Storkøbenhavn: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.